Friday, August 19, 2005

Kap. 3. - Flash Back

Uden for på gaden steg mennesker i alle aldre, farver og størrelse af og på bussen. Umiddelbart lignede myldretiden et levende kludetæppe – Alle, forsøgte de at udtrykke sig selv og deres individualitet igennem tøj og tasker, og signalerede derved, hvilken gruppe de ønskede at blive identificeret med. Inde i kaffebaren tænkte Toby for sig selv: ”Det er i grunden et paradoks, at f.eks. tattoos er blevet så hip en måde at udtrykke sin individualitet på, når nu stort set alle efterhånden har en…!?”. Han havde ikke selv fået lavet en tattoo, selvom tanken havde strejfet ham flere gange. Udsigten til, at en rose blev mere og mere langstilket med alderen, hvis den sad det forkerte sted, havde fået ham til at lade være.



Toby så igen ud igennem ruden på busserne, som holdt stille eller kørte forbi. Blandt alle passagererne i bus nr. 11, var der en som skilte sig ud fra mængden. ”Hmm… Kristoffer”, tænkte Toby for sig selv, det var efterhånden nogle år siden, at han sidst havde set ham. "Det måtte være tilbage fra gymnasietiden", og dengang havde han egentlig ikke noget med ham at gøre. De havde ikke været samme årgang, men deres veje havde alligevel krydset ind imellem. Bl.a. havde de deltaget i en konference om fremtidens kirke og lederskab.
Toby havde suget til sig af undervisningen. Der blev fortalt en række spændende historier om evangelisation, vækkelse og lederskab. Kris og Toby havde siddet sammen, og kort talt om de muligheder denne konference havde lovet. Der havde været en række tilbud, som lokale menigheder kunne benytte sig af. Løfter om at, hvis man implementerede den rette strategi i menigheden ville der være garanti for succes – Et liv i hellighed ville være den sikre vej til gennembrud. Toby´s præst havde fået tilbudt, at kirken kunne få besøg af et team, som ville stå for en evangelisationskampagne, i en scala, som det aldrig før var set. Alt dette ville medvirke til, at den lokale menighed kunne få succes og gennembrud.
På turen hjem havde Toby været meget imponeret over de mange indtryk, og han havde tænkt over om det virkelig kunne passe, at vækkelsen var lige om hjørnet, at den ville komme fra nord, og at det kun handlede om ganske kort tid inden den brød igennem.
Han var vokset op i troen på, at det var sandt. Han havde stillet sin sult til utallige møder af denne slags. Han havde kæmpet som kristen, som leder og havde altid gerne ville betale den pris, som mange prædikanter talte om. Men alt det som var blevet proklameret, var endnu udeblevet. Med tiden havde Toby mistet troen på, at vækkelse kunne fremskyndes ved, at kirken lavede de rigtige kampagner. Det var som om, at kirken, pga. de massive forandringer i verden, var presset op i et hjørne, som den ikke længere kunne knokle sig ud af.
"Gad vide om alt den tale om vækkelse, som finder sted i dag, er et forsøg på at skyde genvej igennem en verden fuld af forandring…?”, tænkte Toby, mens han kort nikkede til Kris igennem ruden.

1 Comments:

Blogger Thomas said...

Kan godt genkende visse af Tonys erfaringer, det vill måske hjælpe læseren lidt, hvis han mødte Kristoffer eller en anden og talte om de gode gamle dage, så vi kan se, hvad han mere konkret har været involveret i. Som du selv skriver, så kan man ikke lade være med at tænke på BH kampagnen, hvad tænker Toby den, for han ønsker vel stadig at se vækkelsen komme og måske er BH svaret

7:13 AM  

Post a Comment

<< Home